Individuel vejledning

Vejledningen på GPS

Vi vægter individuel vejledning højt, og derfor starter vejledningen til den første samtale med vejlederen. Det er netop her, at du har besluttet, at du gerne vil gå på GPS. Til samtalen finder vi sammen ud af hvilken linje der vil matche til dig, ud fra dine behov og ønsker for fremtidig uddannelse og/eller job. Til denne samtale vil du også skulle skrive under på, at du er indforstået med skolens regler. Det gør du ved at underskrive ”ansættelseskontrakten”. Du kan læse om skolens regler i vores brochure her (link)

Det handler om din udvikling

Vi har forløbssamtaler 4 gange om året, hvor du er i centrum. Her taler vi om dig, om dine udfordringer, om din faglige, personlige og sociale udvikling, om dine ønsker og drømme til uddannelse og job mv. Fra forløbssamtale til forløbssamtale, sætter vi sammen nogle mål, så du og din faglærer i hverdagen hele tiden kan arbejde med din faglige, personlige og sociale udvikling. Måske vil du gerne i praktik og/eller i et kombinationsforløb på en erhvervsskole – alt dette taler vi også om til denne samtale. Hele tiden med øje for og et mål om, at du bliver klar til uddannelse eller job, når du på et tidspunkt forlader os.

Du kan altid få en samtale med vejlederen

Ud over forløbssamtalerne er du altid velkommen til at kontakte vejlederen. Hun kan vejlede dig bredt inden for uddannelse og job, men også hjælpe dig med spørgsmål omkring fx økonomi og bolig. Hvis du gerne vil have tid og ro til en samtale med vejlederen, vil det være en god ide, at aftale tid til et møde på hendes kontor, hvor I kan sidde uforstyrret. Ellers er du også altid velkommen til at fange hende uden for kontoret.