Vi klatrede ved Havreholm Slot

I begyndelsen af skoleåret er alle elever fra Gribskov Produktionsskole, traditionen tro, på introtur. Denne gang gik turen til Havreholm slot. Det var en oplevelse i skolen med teambuilding, og i naturen med klatring.

Af Lukas David F. Kristensen – Mussa Abdo
Foto: Patrick Beier Schaadt – Cengiz Kahraman

Fredag den 26. august var introtur dag. Vi startede dagen i skolen med teambuilding og derefter var vi ude ved Havreholm Slot.

Vi begyndte med en introduktion først. Vi blev introduceret til hvad vi skulle lave og hvad udfordringen gik ud på. Det var teambuilding opgaver. Vi cyklede sammen hvor der var 3 sæder, og der var en mærkelig, men også sjov cykel.

Vi prøvede også bueskydning og masser af andre sjove ting, og efter det kørte vi til Havreholm slot. Der fik vi introduktion til hvordan vi skulle klatre, sikkerhed og fik en træningsbane om hvordan vi skulle lære de grundlæggende ting.

Efter det, skulle vi starte med at klatre den gule, som kun var 4-5 meter højt oppe. Efter det holdt vi en lille kaffe/spise pause.

Vi hyggede og snakkede om hvad man skulle lave i weekenderne. Efter et stykke tid klatrede nogle på den højeste bane, som var 15 – 16 meter høj, mens de andre blev og spiste.

Cengiz og Patrick tog billeder til vores Facebook-side og til vores avis.

Efter alle fik klatret færdig sad vi allesammen og slappede lidt af med kaffe og vand, efter det ventede vi på bussen. Mussa havde glemt sin briller – det var ærgerligt!

Så kørte vi hjem med bussen og spiste grillede pølser, burger og pomfritter. Efter maden sagde vi tak for i dag og tog hjem.

Posted in Nyheder.