Gribskov Produktionsskole giver en hånd til flygtninge og Kofoeds Skole

Gribskov Produktionsskole har indvilliget i at sætte brugte postcykler fra Post Danmark i stand og give videre til flygtninge via Dansk Røde Kors, samt til Kofoeds Skole.

Gribskov Produktionsskole har indgået et samarbejde med Post Danmark om at istandsætte nogle af de mange hundrede gamle postcykler som Post Danmark ikke længere kan bruge.

Efter istandsættelsen videregives cyklerne til Dansk Røde Kors og til Kofoeds Skole.

I første omgang drejer det sig om ca. 30 cykler, men det forventes at blive langt flere hen ad vejen. Cyklerne blev afleveret på Gribskov Produktionsskole, Skolegade 43 i Helsinge i dag kl. 10.00.

Dansk Røde Kors, Post Danmark, Produktionsskolens bestyrelsesformand Jørgen Simonsen og forstander Kenn Andersen var til stede ved overrækkelsen af cyklerne, hvor TV2 Lorry og Frederiksborg amts avis var også til stede for at dække begivenheden.

”Alle de unge mennesker – det er godt, de får noget meningsfyldt, noget, hvor der er et mål – og det går jo til det bedst mulige formål”, sagde Bestyrelsesformand Jørgen Simonsen i sin velkomsttale.

Posted in Nyheder.